| |
Har NÅL mistet fiskeretten i Nivå og Usserød å?
Af John Stæhr E-mail den 6. maj 2010 E-mail link til denne side til andre medlemmer
Kære medlem af Nive Å's Lystfiskerforening
Der er generalforsamling i Fiskehuset, Byvejen 10, Niverød torsdag, den 4. marts 2010 kl. 20,00
Mød op, din fiskeret i Nivå å er på spil. Foreningen er i frit fald. Hvis du ikke møder op, vil bestyrelsen som sædvanlig alene have flertal på generalforsamlingen - og vil redde sig selv. Deres taburetter og personlige fordele er vigtigere for dem, end foreningens ve og vel.
I bestyrelsens beretning for 2009 fremgår det, at der er forhandlinger i gang om ny kontrakt mellem NÅL og Fredensborg Kommune vedrørende leje af fiskeretten i Nivå og Usserød Å. Det passer ikke.
Det kan konstateres, at NÅL på nuværende tidspunkt ikke har papir på fiskeretten i Nivå og Usserød å. Og man må spørge sig selv om der overhovedet kommer en ny kontrakt. Der er stærke kræfter i kommunen, som mener, at fiskeriet skal gives frit. Fordelene for kommunen er små, i forhold til hvad de risikerer af ubehagelige sager.
Med den nuværende bestyrelse , støtter jeg et frit fiskeri. Der er gode argumenter. Hvis man ser på antallet af solgte fiskekort (ca. 100), er det evident at fisketrykket i åerne vil falde ved frit fiskeri - til gavn for fiskebestanden. Hvis man begrænser det til borgere i Fredensborg Kommune. Det kan man gøre med hevisning til netop fisketrykket. Desuden undgår kommunen risikoen for at blive fedtet ind i bestyrelsens handlinger.
Hvis bestyrelsen henviser til kontraktens bestemmelse om forlejeret til en ny periode - så er det evident, at Byrådet endnu ikke har truffet beslutning om, at fiskeretten fortsat skal udlejes. Kontrakten udløb som sagt 1. marts 2009. Det er et år siden, og der er ikke tegn på at kontrakten fornys. Og der har ikke været reelle forhandlinger i 2009. Det siger sig selv, at kommunen ikke lader vente så længe på sig, hvis de ser en fordel ved forlængelse af kontrakten.
Her tæller det helt sikkert, at bestyrelsen i strid med kommunens regler røg i klubhuset. Det styrker ikke ligefrem tilliden - set med offentlige myndigheders briller.
Argumentet i vandplejeudvalgets beretning, om at kommunen endnu ikke har vedtaget nye vandplaner, holder ikke som begrundelse. Kommunen har ikke taget skridt til at udstede en midlertidig forlængelse af kontrakten. Det ville være naturligt, hvis man ønskede en kontrakt forlængelse.
Stem NEJ!
Jeg tror at den nuværende bestyrelse står i vejen for en ny kontrakt. Hvis de ikke kan dokumentere at de har papir på fiskeretten (skriftlige dokumenter), eller på at der er forhandlinger i gang - og det kan de ikke - så bør medlemmerne stemme nej til bestyrelsens beretning på generalforsamlingen. De har simpelt hen håndteret foreningens sager katastrofalt. Bestyrelsen har selv, med deres handlinger, bragt foreningen i denne sitution. Se også nederst om trollingbåden.
Aktindsigt
Jeg har arbejdet med dybdeborende journalistik i denne sag, og har gravet en masse frem.
Jeg har også fået aktindsigt i Fredensborg Kommune om sagen, og der fremgår det, at der ikke har være reelle forhandlinger med kommunen om lejeaftalen, siden kontrakten blev indgået i februar 2007. Der har ikke været forhandlinger med kommunen i hele 2008 forud for kontraktens udløb pr. 1. marts 2009. Altså før sidste generalforsamling (beretning 2008) - hvor bestyrelsen oplyste, at man intet havde hørt fra kommunen.
Man kan ikke hævde i en bestyrelsesberetning (nu i 2009), at en ny lejekontrakt kommer i nær fremtid - når der - her hvor vi går ind i andet år efter den gamle lejekontrakts udløb - ikke engang foreligger et kontraktudkast fra kommunen. Eller notater, mails eller andet der beskriver forhandlinger om kontrakten og dens indhold og løbetid. I virkeligheden har vi nu taget hul på det tredie år efter, at en ny aftale ifølge kontrakten skulle være forhandlet i oktober 2008. Men NÅL havde ingen kontakt til kommunen på det tidspunkt.
I 2009 har der været ét eneste møde med kommunen, nemlig den 29.september - men det møde handlede om det, som kommunen kalder ”John Stæhrs oplæg til kommunen”, det vil sige; de kritikpunkter som man kan læse på min hjemmeside. Bestyrelsen måtte stå skoleret på mødet, og besvare kritikpunkterne. Det fremgår af et notat 25425-10 af 29.09.2009. Der var ikke tale om forhandlinger om kontraktens indhold, løbetid mv..
Der har været henvendelser fra NÅL til kommunen i begyndelsen af 2009, men disse har kun medført henholdende svar fra kommunen. Og der står ikke noget, nogen steder om at byrådsvalget skulle have forsinket forhandlingerne. Man var dog i tvivl om hvilket udvalg det skulle høre under i januar 2009 - trekvart år før valget. En tvivl der tilsyneladende var afklaret i september.
Der er intet der tyder på at en ny kontrakt er under opsejling. Og hvad værre er, NÅL har ikke noget dokument der berettiger dem til at hævde, at de på nuværende tidspunkt har fiskeretten i Nivå systemet. Kontrakten udløb den 1. marts 2009 - og der er ikke udstedt noget dokument om midlertidig forlængelse - det var i hvert fald ikke med i min aktindsigt.
Jeg har spurgt yderligere til dokumenter der bekræfter at en aftale, midlertidig eller permanent, findes eller er på trapperne. Kommunen oplyser at der ikke findes sådanne dokumenter, hverken om møder, eller kontraktudkast. Og, at jeg har fået udleveret alt hvad der findes.
Jeg er overbevist om, at man godt kan få en ny kontrakt med kommunen. Men det kræver en helt anden - ikke egoistisk - tilgang til det hele. Jeg ved godt hvad jeg ville tilbyde kommunen. Det ved bestyrelsen ikke - de har intet svar på disse udfordringer. Og de har intet foretaget sig, for at overbevise kommunen om, at de vil tage den myndighedsopgave alvorligt, som en lejeaftale indebærer. Jeg har faktisk leveret en manual til bestyrelsen i 2008, på min hjemmeside - men i stedet for at bruge den - smed de mig ud af foreningen. Og har efterfølgende hængt mig ud på hjemmesiden - i strid med lovgivningen. Det er slet ikke gået op for dem, at snævre interesser i Karlebo Kommune er fortid. Og, at vi nu er borgere i en ny stor professionel kommune.
Formanden, Carsten Ryby har den 28. januar 2009 udtalt til mig - citat: ”Jeg er ligeglad med hvad der står på en eller anden hjemmeside.” Det opfattede jeg som accept af, at jeg bare kunne gå i gang med at skrive. Før jeg skrev om det, ville jeg drøfte det med kasserer Bjarne Dueholm, men fik svaret: "HOLD OP!".
Jeg er lystfisker - javel, men jeg er først og fremmest borger i kommunen - og bor 15 meter fra Nivå å - og kan blive passet op af disse mennesker lige uden for min have. Og jeg vil have lov til at fiske i åen her hvor jeg bor. Og endnu vigtigere - jeg har arbejdet med journalistik i over 50 år. Så historien om disse magtfuldkomne mennesker i foreningen - den skulle skrives. Og det bliver den. Hvis det havde være en almindelig forening uden myndighed, havde jeg været ligeglad.
Forsvarede Nivå å over for landmændene.I 2009 indkaldte landmændene her i Nordsjælland til stiftende generalforsamling til et ålaug for Nive Å (Nivå). Det blev annonceret i alle lokalaviserne. Jeg vidste godt hvad de ville - for 50 meter her fra, ligger der en mark der tit er oversvømmet. Dagsordenen var da også, at de ville presse kommunen til at oprense åen, for at få bedre afvanding af markerne. Der var endda forslag om, at grave åen bredere og dybere. De syntes ikke, at fisk skulle gå forud for deres økonomiske interesser. Jeg stod op adskillige gange og forsvarede vandløbet. Jeg argumenterede for, at det var andre tider. De var ret trætte af mig til sidst. Også her glimrede Nive Å's Lystfiskeforening ved sit fravær. Men jeg fik i hvert fald nogle grundejerforeningsfolk til takke nej til bestylsesposter. De fosøgte nemlig at spænde os grundejere ved åen for deres vogn. De vidste godt at de ikke selv havde noget godt ry i forhold til miljøet.
|
|