Lystfisker i Fredensborg Kommune
- må jeg fiske i Nivå å?

< Af John Stæhr E-mail    Opdateret 07.09.2010


Får vi frit fiskeri i Nivå- og Usserød å?


Hvordan skal fiskeriet administreres i fremtiden? Fredensborg Kommune overvejer i øjeblikket forskellige muligheder. En vigtig del af overvejelserne går på, at give fiskeriet helt frit.

Området er et vigtigt rekreativt område i Fredensborg Kommune. Der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at fisketrykket vil stige i åen, hvis borgerne får fri ret til at fiske i å-systemet - tvært imod. Der vil nemlig ikke længere være så stor opmærksomhed om fiskemulighederne, når lystfiskerforeningen stopper med at reklamere for at sælge fiskekort og få nye medlemmer på deres hjemmeside.

Lejekontrakten med Nive Å's Lystfiskerforening udløb i marts 2009 - og er ikke blevet forlænget. Der er, som jeg påviser i denne artikel, en del problemer ved den måde som fiskeretten hidtil har været administreret på i Fredensborg Kommune. Og selvom foreningen ikke længere har papir på fiskeretten, sælger de stadig fiskekort - og varetager kontrollen på Langstrupstien (.....). Netop nu har vi kun lystfiskerforeningens egne ord for, at de har ret til det.

Jeg husker selv, hvordan jeg - da jeg var 6-7 år - fiskede i Susåen ved Sorø, hvor fiskeriet den gang var helt frit. Det ville ikke kunne lade sig gøre for børn i Fredensborg Kommune. Den gang, ved Susåen fik jeg - så at sige - naturoplevelserne ind med modermælken. Det har præget mit liv, og spillede en stor rolle, da vi købte vores hus med Nivå å i baghaven i 1972.

Fiskeriet er i dag forbeholdt velbjergede medlemmer af Nive Å's Lystfiskerforening, hvor børn er en sjældenhed. Medlemmer som for en stor dels vedkommende ikke bor i kommunen. Hvis børnene skulle fiske i å-systemet, skal de først køre ned til 7- Eleven på Nivå Station og købe fiskekort. Ellers risikerer de en meget ubehagelig oplevelse.


Læs også forslag til udvidet fredning i Nivå å og Usserød å: her.....


I Fredensborg Kommune er retstilstanden,



- når det gælder lystfiskeri på de kommunalt ejede arealer langs med Nivå'en og Usserød Å - betænkelig, idet krænkelse af fiskeretten kan medføre politianmeldelse og straf. Håndhævelsen varetages af private i en lystfiskerforening.

Dansk Sportsfiskerforbund har gjort det umuligt for andre lystfiskerforeninger at byde på fiskeretten i kommunen. Dermed har Nive Å's Lystfiskerforening monopol på at leje fiskeretten. Og kan fastholde den ekstremt lave leje på 500 kr. om året.


Populært kreativt fritidsområde
Der færdes rigtig mange borgere på Langstrupstien få meter fra de ørredrige vandløb i kommunen. Men ingen steder ses der skilte med f.eks.: "Kun fiskeri ved køb af fiskekort". Fiskeretten er lejet ud til Nive Å's Lystfiskerforening for 500 kr. om året, med fri fiskeret for medlemmerne og ret til at sælge fiskekort og varetage kontrollen med borgerne. En stor del af medlemmerne i foreningen bor ikke i kommunen og er kun medlem fordi det giver fri fiskeadgang til vore lokale vandløb Nivå å og Usserød å, som regnes for nogle af Sjællands bedste havørredvande. 3 af de 8 bestyrelsesmedlemmer og foreningens revisor, bor ikke i kommunen.


Michael og børnene på fisketur - en tænkt casestory.
- "Er du medlem af foreningen, eller har du købt fiskekort hos købmanden i Nivå", spørger han.
Michael ser lidt forvirret ud - fiskekort? Jamen der står ikke noget om fiskekort nogen steder langs åen. Heller ikke på kommunens hjemmeside......
Læs mere.....


Medlemskab er bare et permanent fiskekort
Nive Å's Lystfiskerforening er præget af et meget lavt engagement fra medlemmernes side. Det skyldes især, at de fleste medlemmer ikke er borgere i Fredensborg Kommune - og derfor ikke har noget forhold til foreningens grundlag, eller lokalområdet. De fleste betragter medlemskortet som et "fiskekort" til Nivå å og Usserød å. Det kan jeg dokumentere med mails fra "udenbys" medlemmer, der alene er medlem for at kunne fiske.

Fusion med anden klub
Foreningen har netop fusioneret med Taxa lystfiskerlaug. Det betyder at foreningen nu har 155 medlemmer, som alle kan fiske frit i Nivå systemet. Heril kommer over 100 (2008) som køber fiskekort. Det betyder at man på to år er gået fra 125 medlemmer til 155 (1. marts 2010). Og salget af fiskekort er fordoblet. Foreningen spiller en aktiv rolle for at få flere medlemmer og dermed øge fisketrykket i å-systemet.

Strækningen hvor man kan fiske i Nivå, Å er kun ca 4½ kilometer lang. Og kun de 1½ kilometer regnes for godt fiskevand, hvor man gennemsnitlig vil møde 15 ørreder af en rimelig størrelse pr. km.. Resten af strækningen er åen under 2 meter bred. Undersøgelser har vist, at der på et givet tidspunkt, kun er ganske få ørreder i åsystemet, mellem 5. (juli) og 27. (sept.), 15 ørreder pr. km.. Målt på et tidspunkt hvor fisketrykket var betydeligt lavere end nu.

Det er en kendt sag, at ørreder der genudsættes i åen, efter at være fanget af lystfiskere, bliver skadet og har en mindre chance for at overleve.

Det er ikke foreningen der udsætter ørredyngel - det sker med midlerne fra Statens fisketegn. Foreningen bliver end ikke orienteret om udsætningerne.

Ingen juniorer under 18 år.
Foreningens junior afdeling er gået helt i stå. Der er stort set ikke medlemmer under 18 år i Nive Å's Lystfiskerforening. Og bestyrelsen gør intet for at få de unge interesseret i at færdes i vores dejlige natur. Når man spørger til det, trækker de på skuldrene - hvem skal tage sig af det - der er ingen til at tage sig af de unge i foreningen. Og man prøver ikke på at finde nogen.

Ingen information på Fredensborg Kommunes hjemmeside
Søger man på kommunens hjemmeside med almindelige vendinger, finder man ingen informationer om fiskeregler i vandløbene. Med mindre man selv finder ned i byrådets referat fra januar 2007. Hvis man Googler, kan man dog finde oplysningerne på foreningens hjemmeside.

Jeg har selv boet 15 meter fra Nivå å i 37 år, men havde aldrig hørt om fiskekort og fiskeret, eller om Nive Å's Lystfiskerforening for den sags skyld.

Er det rimeligt, at regler der kan medføre politianmeldelse og straf, alene håndhæves af en privat forening? Er det rimeligt, at borgerne kan pålægges sanktioner af private personer på kommunale offentlige områder, uden at kunne kontrollere på kommunens hjemmeside om disse har ret til at gøre det. Eller uden at de pågældende kan fremvise legitimation fra kommunen?
Man skal huske på, at foreningen ikke har lejet arealerne, men kun en fiskeret. Det vil sige at lystfiskerne færdes på de samme områder som borgerne frit kan færdes på. Og her kan foreningen skride ind over for borgere og bortvise dem, hvis de fisker eller tramper bevoksningen ned. Ja, bare dét, at folk er i besiddelse af fiskegrej på Langstrupstien er - ifølge lejekontrakten - nok til, at foreningen kan bortvise borgerne. Kan en privat forening have sådanne magtbeføjelser i et demokratisk samfund uden legitimation?

På et møde med kommunen i september 2009, forklarede bestyrelsen, at de aldrig havde meldt nogen til politiet. Man kun var interesseret i at få medlemmer. Man kan spekulere over, om medlemsskab er et tilbud til "tyvfiskerne", som de ikke kan sige nej til, hvis de vil undgå tiltale og bøde, når de bliver snuppet for ulovligt fiskeri? Sådan kunne udtalelsen godt opfattes.

Privat legitimation over for borgerne
Nive Å's Lystfiskerforening havde to bestyrelsesmedlemmer som var kontrollanter for Fiskerikontrollen - den ene har meldt sig ud. Men de kunne alene kontrollere for Statens Fisketegn. Det var den eneste legitimation fra offentlige myndigheder de var i besiddelse af - som ville være ulovligt at bruge ved kontrol for indløst fiskekort. I dag er det kun formanden for Nive Å's Lystfiskerforening, der er fiskekontrollør for statens fisketegn.

Hvis man forestillede sig, at man hev legitimationen frem som fiskerikontrollør og tjekkede Statens Fisketegn - stoppede det i lommen - og derefter spurgte efter indløst fiskekort - eller medlemskort. Så kunne det let opfattes som sammenblanding af to kasketter. Også selvom det ikke var tænkt sådan.

I 2006 konfiskerede formanden et garn i åen. Som alle andre i klubben vidste jeg, at han var fiskerikontrollør for Fiskeridirektoratet. Men var ikke klar over, at hans beføjelser alene galt kontrol af Statens fisketegn. Som foreningens webmaster skrev jeg om konfiskationen på foreningens hjemmeside. Men så blev tingene sat på plads af Fiskeridirektoratet, som skrev til formanden:

"Blev dags dato gjort opmærksom på jeres fine hjemmeside. Det undrer mig godt nok, at I har fået samme beføjelser, som den rigtige fiskerikontrol. Der må ikke herske tvivl om, at I kan kontrollere fisketegnet (statens red.) og intet andet. Redskabskontrol henhører under Fiskeridirektoratet i Roskilde. I bedes snarest rette jeres hjemmeside".

I en efterfølgende e-mail blev handlingen kaldt for selvtægt.
Da formanden havde fået sin "status" som fiskerikontrollør, kunne man på hjemmesiden se en tegning af en soldat med maskingevær. Formanden lavede selv hjemmesiden på dette tidspunkt. En lidt særpræget form for humor i al offentlighed, fra en person, der netop har erhvervet offentlig myndighed. Citat:


     
   
     
Formandens "humoristiske" markering af, at nu kan han udskrive bøder som fiskerikontrollør. Bragt på www.nivaa-lystfisker.dk Den ene "kontrollør" har dog forladt foreningen. I 2010 er formanden er stadig den samme.

Gyldig lovlig legitimation over for borgerne ved Kontrol af indløst fiskekort, er altså alene medlemskortet af foreningen, hvor der ikke står noget om fiskerettigheder, eller Fredensborg Kommune. Ingen legitimation fra kommunen. Og ingen uddannelse i at håndtere overtrædelser. Og det øger ikke trygheden, når man ser hvordan de håndterede kommunens rygeforbud i deres "lånte" klubhus.

Borgere der fiskede ulovligt
Jeg har selv mødt borgere der fiskede ulovligt ved åen. Jeg spurgte høfligt om de var medlem af foreningen eller havde købt fiskekort. Men de blev meget vrede, for de havde ikke hørt eller set noget om fiskekort. Typisk er det borgere der har taget deres børn med på fisketur til åen - og så er det jo ikke rart for dem at blive konfronteret som "tyvfisker", som er den daglige betegnelse i foreningen. En enkelt gang havde lystfiskeren købt medlemskort til en lokal lystfiskerforening - men altså den forkerte. Der er to foreninger i Nivå - og for uindviede kan de nemt forveksles. En borger der kom cyklende med en fiskestang og lystfiskerudstyr på Langstrupstien få meter fra Nivå å. Blev spurgt om hvor han skulle fiske, om han havde fiskekort, eller var medlem. Han skulle ned til kysten ved Mikkelborg. Han må helt sikkert have følt sig mistænkeliggjort og forulempet.

I det hele taget synes jeg, at man må overveje om en lystfiskerforening er egnet til at varetage disse kommunale kontrolfunktioner over for Fredensborg Kommunes borgere. Og renholdelse af åbredden - ja, jeg kan ikke mindes, at have hørt om arrangementer hvor medlemmerne samlede affald op ved åen - i de 7½ år jeg var medlem.

Hvis man forestillede sig, at foreningen stoppede for fiskeriet i åerne på grund af overfiskning - som de er forpligtet til - så ville det betyde en kraftig reduktion af medlemstallet. Langt de fleste er medlemmer på grund af at de kan fiske i vores lokale vandløb. Så det er vel næsten mere end man kan forlange af foreningen. Hvem kontrollerer at dette bliver overholdt? Bestyrelsen har i årevis forsøgt at få lystfiskerne til at rapportere deres ørred-fangster i Nivå å. Det er ikke lykkedes, og foreningen har derfor ingen mulighed for at kontrollere hvor mange havørreder der hjemtages fra åen.

Jeg bad om aktindsigt i kontrakten med foreningen - men fik ikke noget svar fra Fredensborg Kommune. Jeg havde altså kun adgang til Byrådets beslutningsgrundlag fra januar 2007.

Her i 2010 er det lykkedes mig at få fuld aktindsigt i lejeaftalen med kommunen. Det viser sig at der slet ikke er forhandlinger i gang om orlængelse. Og at kontrakten udløb ved udgangen af februar 2009. Alligevel sælger foreningen stadig fiskekort til åen. Det har ikke været muligt - ved hjælp af aktindsigt, at få forevist et papir, hvor kommunen giver foreningen tilladelse til at fortsætte med fiskeretten. Kan en kommune give mundtlige tilladelser? Det hele flyder i øjeblikket.

Dansk Sportfiskerforbund skaber monopol på fiskeretten i kommunen.
Fiskeretten i å-systemet har en økonomisk værdi for kommunen. Den slags rettigheder betales faktisk med store beløb. Nive Å's Lystfiskerforening betaler 500 kr. om året. Det skal ses i forhold til andre fiskerettigheder i Nivå som foreningen betaler 10.000 kr. for. Hvor de har de samme pligter med renholdning osv.. Men som er mindre væsentlige for foreningen end å-systemet.

I foreningens regnskab 06-07 er der brugt 10.106 kroner på leje af fiskeret. Det er kr. 500 for hele den kommunale del af å-systemet. Resten er betaling for korte privatejede strækninger samt Lergravene i Nivå. I 2008 havde foreningen en indtægt på salg af fiskekort til å-systemet på over 5.000 kr..
Og man skal huske på, at en stor del af dem der således har ret til at fiske i åerne, ikke er borgere i Fredensborg Kommune.

I disse tider hvor alting skal i udbud, for at opnå bedre økonomi for kommunen, er det uforståeligt at dette foregår. Man kunne sagtens forestille sig, at en gruppe borgere ville byde på fiskeretten og påtage sig de samme pligter som Nive Å's Lystfiskerforening. Det ville tilmed betyde at fisketrykket ville blive betydelig mindre til gavn for ørred-bestanden i åen. Foreningen har nu ca. 179 medlemmer der frit kan fiske.

Til en begyndelse kunne man slette denne paragraf i lejekontrakten med foreningen:

"Nive Å´s Lystfiskerforening har forlejeret til en ny tilsvarende lejeaftale".

Men kommunen er bundet til denne forening på grund af nogle eksklusivregler i Dansk Sportsfiskerforbunds (DSF) vedtægter [§ 18 Pligter] der siger:
  • Stk. 2
    Foreninger, foreningsmedlemmer og individuelle medlemmer må ikke ved overbud, eller på anden unfair måde overtage eller forsøge at overtage en anden forbundsforenings dokumenterede fiskerettigheder.


  • Stk. 3
    Foreninger, foreningsmedlemmer og individuelle medlemmer, der ved udløbet af en aftale ønsker at erhverve en forbundsforenings fiskeret, kan kun indgå aftale herom, efter ved forhandling med den tidligere lejer, at have sikret sig, at denne er tilbudt, men ikke ønsker at forlænge aftalen, eller hvis dette ikke er sket, at der findes en antagelig grund til dette.
Hvis kommunen ønsker en anden lokal lystfiskerforening som lejer af fiskeretten. Så er denne forening nød til at sige nej tak - hvis Nive Å's Lystfiskerforening vil fastholde deres fiskeret. Så kommunen hænger på denne forening, hvis de ønsker at udleje fiskeretten til en lystfiskerforening.

Derfor føler bestyrelsen i Nive Å's Lystfiskerforening sig urørlige, og kan handle efter forgodtbefindende. Og det i en sådan grad, at de fortsatte med at ryge i det kommunale hus hvor de har klublokaler - i over et år efter at rygeforbuddet var indtrådt. Når man, som ikke ryger, nævnte det, grinede de bare og røg videre. Jeg måtte klage til kommunen for at få det stoppet.

Flere foreninger i den nye Fredensborg kommune kan ikke komme til at byde
Den gang kontrakten blev indgået med Nive Å's Lystfiskerforening, var det med Karlebo Kommune. Nu er det den langt større Fredensborg Kommune, med langt flere lystfiskerforeninger, der er udlejer. Men de andre lystfiskerforeninger i den gamle Fredensborg Humlebæk kommune, har aldrig haft muligheden for at byde ind på, hvordan de ville forvalte fiskeretten. Og med DSF-monopolet ville de heller ikke kune gøre det uden at ryge ud af forbundet

Som borger der færdes dagligt, og bor 15 meter fra Nivå å, er det stærkt krænkende, at kommunen indgår aftaler på disse vilkår. Og at vi selv eller vores gæster og naboer vil kunne blive passet op på Langstrupstien af disse mennesker. Eller når vi står musestille - som vi ofte gør - ved åbredden og oplever det myldrende liv i og omkring åen. Vi kunne f.eks. blive udsat for mistænkeliggørelse, hvis andre borgere havde trådt græsset ned her ved Åvænget - noget der faktisk er sket mange gange.




Dokumentation:

Fornyelse af Foreningens lejemål i marts 2009 er endnu ikke drøftet i byrådet. Og foreningen har ikke fået svar.

Fredensborg Kommune forgylder ....

Byråd og udvalg Fredensborg Kommune

Byrådets beslutningsgrundlag fra januar 2007

(DSF) vedtægter

Nive Å's Lystfiskerforenings seneste bestyrelses beretning
- er ikke længere tilgængelig - foreningen har valgt lukkethed. Heller ikke oplysninger om hvem der er formand og bestyrelse er tilgængelig.
Formand er: Carsten Ryby, Damgårdsvej 55. Niverød 2990 Nivå Tlf: 4914 4776 e-mail ukendt
Han skal kontaktes, hvis du finder affald ved åen.

Fiske dagkort 50 kr. - billigt - 2 havørred pr. dag i Nivå Å

Nive Å's Lystfiskerforenings hjemmeside

Hjemmesiden var tidligere mere åben - nu har man valgt total lukkethed.
Regnskabet var dog ikke tilgængelig på den gamle hjemmeside. Heller ikke for de medlemmer der ikke deltog i den nyligt afholdte generalforsamling. Bestyrelsen holder den slags tæt ind til kroppen.
Fusionen med naboklubben blev vedtaget af 20 medlemmer der var mødt op til generalforsamlingen - ud af de 135 som er medlem af foreningen - heraf var de 15 medlemmer af bestyrelsen eller har udvalgsposter i foreningen. Der var ikke mulighed for debat på hjemmesiden før beslutningen som kan koste foreningen fiskeretten i å-systemt. Der er er aldrig mulighed for debat i den forening.

Medlemmer af Nive Å's Lystfiskerforening skal også købe fiskekort

Overtrædelse af kommunens rygeforbud i foreningens klubhus.

Læs her om genudsætning af fisk




 

Fornyelse af lejeaftalen om fiskeretten i Nivå og Usserød å inden 1. marts 2009.

Nive Å's Lystfiskerforening søger om forlængelse af lejeaftalen af fiskeretten i Nivå-systemet, på de strækninger hvor Fredensborg Kommune er bredejer. Lejeaftalen har ikke været sendt i udbud.

Tidligere løb aftalen i 10 år. Men i januar 2007 blev den kun forlænget med 2 år. Det skyldes dels strukturreformen, hvor kommunen overtager myndigheden over å-løbene i kommunen fra amtet. Dels ukendskabet pt. til kravene i handleplanerne i henhold til Lov om Miljømål. Som formodes at ligge fast i 2009. Prisen for leje af fiskeretten, er særdeles favorabel, 500 kr, for det hele. Men der følger også ansvar og pligter med.
Du kan læse byrådets beslutning i 2007 med detaljer om vilkårene for kontrakten her.

Mystiske punkter i byrådets beslutningsgrundlag fra 2007
Det må være et resultat af "regelknopskydning" ;-). Under "Sagsfremstilling og økonomi" (baggrund) og "Administrationen anbefaler" står der således:
  • Nive Å´s Lystfiskerforening forvalter fiskeriet ved dels at give foreningens medlemmer adgang til fiskeriet og dels gennem salg af dagkort, som bl.a. kan erhverves hos købmanden i Nivå landsby.
Under "administrationen anbefaler", i et ændret punkt 6b, 2, står der:
  • "Fiskekort skal indløses af alle, der ønsker at fiske i de omhandlede åstrækninger. Det vil sige, at både lejende foreningsmedlemmer, borgere i Fredensborg Kommune og andre personer skal indløse fiskekort."
Foreningen tolker det sådan, at medlemskortet er lig med indløst fiskekort. Men der står jo tydeligt fiskekort og ikke medlemskort. Hvis man læser det ordret i byrådets beslutningsgrundlag, kan det lige så godt betyde - og det ligger faktisk ordlyden nærmere - at:

Foreningen administrerer og opkræver betaling for fiskekort. Dels hos medlemmerne og dels hos borgerne, de sidste kan købe deres dagkort hos købmanden på Gl. Strandvej. Under alle omstændigheder skal man kunne fremvise et indløst fiskekort - også som medlem - altså ligestilling.
Man må gå ud fra, at der ikke er forskel på det offentligt tilgængelige beslutningsgrundlag - og selve kontrakten. Og politikerne vil vel gerne signalere ligeret for alle borgerne. Eller vil man bare efterlade det indtryk.

Kan det få økonomiske konsekvenser for foreningen?
Der er endnu et punkt i byrådets beslutning, der - alt efter hvilken tolkning af ovenstående der gælder - måske kan få økonomiske konsekvenser for foreningen. Der står
  • Endvidere er det anført, at overskud ved salg af fiskekort skal gå til fiskepleje, kanaliseret via "Fonden til fiskeophjælpning og ferskvandspleje i Karlebo kommune".
En fond foreningen administrerer, men som kassereren, gerne vil have indlemmet i klubkassen. Det har været nævnt på generalforsamlingen.

Skal der også indbetales overskud fra medlemmernes indløsning af fiskekort til denne fond? Hidtil har det kun været fra salget hos købmanden. Der føres i øvrigt ikke regnskab for salget af fiskekort - så man kan kontrollere at overskuddet der overføres til fonden er reelt. Hvert år leverer købmanden spiritus for pengene fra fiskekortene til klikens julefrokost i klubhuset.

Foreningen holder rent ved åen.
I aftalen med kommunen fremgår det: Foreningen påtager sig ligeledes ansvaret for, at områderne fremstår pæne uden affald og nedtrampning af beplantninger. Hvordan kontrollerer foreningen, og genopretter hvis der sker nedtrampning af beplantningen?