Økokørsels målinger:
Med Opel Corsa 1,3 CDTI EcoFlex diesel - EU-norm på 27 km/l.
 |
 |
 |
Sæt ikke i frigear
- lad bilen blive i gear
- slip speederen - og spar penge.
Er det nu helt rigtigt?
Af John Stæhr© Alle fotos© Tidligere bane- og rallykører, pressefotograf, biltester og Tv-producent af Trafikmagasinet i Kanal 2
Opdateret 10.08.2010
Det lyder smart, men ulogisk for mig. For når man slipper speederen og bruger motorbremsen, taber bilen fart - og det er jo lige præcis - at holde farten, der giver mange kilometer på literen. Men ikke desto mindre er det hvad man ofte hører, når talen falder på økonomikørsel med nyere biler.
Hvem har uret? Jeg satte mig for at efterprøve påstandene.
Lad mig afsløre med det samme: Man skal bruge frigear, hvis man vil spare mest. Det viser målingerne klart.
Jeg har lavet en lille instruktions-video om Økonomikørsel på You Tube
Hvad er økonomikørsel
Lad os først se på, hvad økonomikørslens grundregler siger: ”Du kører økonomisk, når du kører med konstant hastighed”. Sagen er, at du har brugt en masse brændstof - under accelerationen - på at komme op i fart Hvis du sætter farten ned, så skal du igen bruge ekstra brændstof for at komme op igen. En anden grundregel siger. Jo højere hastighed, jo højere forbrug.Hvis du slipper speederen, når bilen er i gear - så bremser du med motoren. Med den moderne fuel cut-off funktion - sådan hedder det på nydansk - lukker du ganske vist helt for brændstoffet og bruger 0 liter pr. kilometer. Men bagefter skal du så igen op i fart - og bruge mere brændstof end du sparede. Igen, du bruger mere brændstof under acceleration, end ved konstant hastighed. Konstant hastighed kan i mange tilfælde fastholdes, i frigear, ned ad bakker med ganske svage fald, så svage at de næsten ikke kan ses. Man må prøve sig frem.
Hvis du skal køre med konstant hastighed - med mindst muligt brændstofforbrug - så er fuel cut-off (motorbremsning uden brændstofforbrug) altså ikke et alternativ til at køre i frigear. Men et supplement. På Corsaen opnåede jeg 30,03 km/l. ved at kombinere kørsel i frigear og fuel cut-off, hvor man bremser med motoren i højt gear.
Bruges bedst når du skal nedsætte farten
Der hvor motorbremsning uden brændstofforbrug især har sin berettigelse, er, når du kører i trafikken, og helt automatisk slipper speederen, når bilkøen ændrer hastighed. Eller når du vil køre f.eks. 50 km/t, og hele tiden skal slække på speederpedalen for ikke at køre for stærkt. Og ikke mindst, det sidste stykke, når du skal nedsætte farten for enten at stoppe, eller dreje af. Desuden er fuel cut-off rigtig god, når du kører ned ad en stejl bakke.Du sparer mere eller mindre automatisk en masse brændstof med fuel cut-off. Ja du kan helt enkelt ikke undgå at bruge det - det er en del af bilens måde at fungere på.
Dér hvor der er ekstra penge at spare, er når du bruger det helt bevidst - sammen med andre teknikker som f.eks. frigear.
 |
Alt det har jeg hele tiden ment, men havde brug for at kunne dokumentere det. Jeg fik mulighed for, at jeg selv kunne prøve med en Opel Corsa ecoFLEX 1,3 diesel. Nu kan jeg så underbygge min opfattelse med tal. |
Øko-prøvekørslen i Opel Corsa 1,3 CDTI EcoFlex diesel.
Hele øvelsen gik ud på, at måle forskellen på de forskellige påstande, og forskellige måder at køre på. Og ikke så meget, hvor langt Corsaen kører på literen. Det skal dog ikke skygge for, at jeg er virkelig imponeret over Corsaens resultater. Man kører billigere end EU-normen på 27 km/l. - som umiddelbart lyder uopnåeligt - med ganske små anstrengelser - det er imponerende. Men lad det være sagt med det samme - du kan ikke gøre det på langture på f.eks. motorvej.For at gøre måleresultaterne sammenlignelige, benyttede jeg en strækning på 9,6 km., som jeg kører næsten dagligt - og derfor kender rigtig godt. Strækningen har hastighedsbegrænsninger på 80 - 70 - 50 - 40 og 30 km/t. For at få resultaterne ens, tilstræbte jeg at køre den hastighed som skiltene viste. Det giver mange hastighedsændringer på ruten. På strækningen er der store og små bakker, samt plan vej. En del er byområde. Jeg kørte turen 16 gange. Og på de 10 var forbruget lavere end EU-normen på 27 km/l. Typisk over 28 km/l..
Nogle af prøverne måtte jeg kassere, fordi jeg af gammel vane kørte i frigear, hvor jeg absolut ikke skulle gøre det - af hensyn til den konkrete måling. Men jeg kører helt automatisk i frigear i det daglige. Og det skal jo være en vane, hvis det skal batte noget.
Corsaens kørecomputer hjalp til
| Hvis du vil eksperimentere med økonomikørsel, vil jeg anbefale dig at tilvælge en kørselscomputer, når du køber bil. Den gemmer en masse oplysninger under kørslen. Først og fremmest hvor langt du har kørt på literen. Ganske vist som liter pr. 100 km, men i Google finder du let en omregner, så du kan få resultatet i kilometer på literen. |
 3,4 på instrumentet giver 29,4 km/l. |
Du får også den kørte distance og gennemsnitshastigheden. Desuden hvor lang tid du har kørt - og så har den en øjebliksmåler - som hele tiden viser dit aktuelle forbrug. De bedste målinger fik jeg dog, når jeg ikke kiggede på den. Det forbrug du ser, er nemlig en lille smule forsinket. Men du kan se med det samme, hvis du træder lidt mere på speederen end nødvendigt, når du kører med konstant hastighed. Man lærer hurtigt, hvad den skal vise, når man kører økonomisk.
Den vilde og den almindelige bilist
For at få en fornemmelse for forbruget, når man kører uden at tænke på økonomikørsel, brugte jeg to tænkte personer. Den ”utålmodige” - ham der går til stålet - gir den gas og bremser i sidste øjeblik. Resultat 19,23 km/l.Den anden - ham eller hende som kører som de fleste, kaldte jeg for den ”tålmodige”. Altså en helt almindelig bilist - som blot ikke tænker så meget på økokørsel. Og glemmer at køre i højt gear ved konstant fart. Resultat 21,28 km/l.
Den rigtige kombination
Men det mest spændene var forskellen på at bruge frigear og ikke gøre det. Der vandt kombinationen af frigear og fuel cut-off med 30,03 km/l. Foran kørsel helt uden brug af frigear på 28,57 km/l..Besparelsen lyder måske ikke af så meget - men det er altså 1,46 km. længere på literen. På en tankfuld diesel svarer det til 65,7 kilometers længere kørsel (45 liter tank). Fra Nivå rækker det godt og vel til Københavns Rådhusplads og retur.
Hvordan skal der så køres?
Under accelerationerne, kørte jeg motoren med moderat speedertryk op til ca. 2.500 omdrejninger i minuttet, før jeg skiftede gear. Når jeg nåede op på min hastighed (som vejtavlerne viste), skiftede jeg til så højt gear som muligt. Hvilket gear, afhang af om Corsaen kunne holde farten med næsten neutral speeder. I femte gear rammer Corsaen tomgangshastigheden på lige under 1000 o/m. ved 50 km/t., så det var lige på kanten af, at det kunne lade sig gøre at køre 50 km/t. i femte gear.For at opnå de største besparelser, skal gearstangen bruges flittigt. Sætte i frigear, sætte i gear og slippe speederen, og så igen i frigear, tilbage i gear for at accelerere osv.. Men det bliver ret hurtigt en vane. Og de fleste af os kører jo de samme strækninger dagligt, så man lærer hurtigt, hvor man skal gøre de forskellige ting. Det er ikke så kompliceret som det umiddelbart lyder. Og med kørecomputeren er det sjovt at følge forbedringerne dag for dag.
Jeg er selv gammel Rally- og banekører og DM-vinder, så uanset om jeg konkurrerer imod mig selv eller mod andre, så er det stadig en konkurrence. I al sport er det de personlige forbedringer der fører til sejrene. Og selvom jeg nu er tæt på de 70 år, er det stadig det samme. Og man glemmer aldrig den køreteknik og de hurtige reaktioner, som førte en til tops.
Hvordan er økonomien ved sejtræk
Jeg prøvede også at sejpine motoren - med max 1.500 omdrejninger i hvert gear. Selvom jeg brugte både frigear og fuel cut-off var den bedste måling på 28,57 km/l. Altså lidt dårligere end hvis bilen accelererede mere normalt, hvor målingen jo var 30,03 km/l,. Det var jeg glad for, under sejpineriet er man lidt af en klods i trafikken - så langsomt går det. Det aktuelle forbrug som vises på instrumentet i Corsaen var lavere ved sejpineri - men det tager meget længere tid at komme op i fart - og så ender man med at bruge mere.Konklusionen er, at hvis du interesserer dig for at køre økonomisk, så er der penge at spare. Det kræver lidt koncentration i starten - lidt øvelse, men det bliver hurtigt en god vane. Og i forhold til dem der er ligeglade med økonomien, ligger der nok, i de fleste tilfælde, en besparelse på 20 - 30% på brændstofregningen. I hvert fald når det gælder Opel Corsa 1,3 CDTI EcoFlex diesel - som jeg har udført målingerne med.
Det med småt:
Jeg var nød til at bruge Corsaens kørecomputer til målingerne. Et tjek viste ingen fejlvisning for speedometeret. Men da alle målinger er lavet på det samme system, så er forskellene retvisende.
Alle de omtalte målinger er med en gennemsnitsfart på 42 km/t.
I tomgang, under frigearskørsel kører den hvad der svarer til 80 - 90 km/l. Fuel cut-off virker helt ned til motorens tomgang. Corsaens instrumenter viser liter pr. 100 km.
Til sidst lidt om forskellen på benzin- og dieselbiler.
Der er ikke forskel på selve motorenes opbygning. Det er der til gengæld i den måde de virker på.Forskellen i virkningsmåde på diesel og benzin er stor. På en benzinmotor åbner du for luftspjældet - giver mere luft - når du træder på speederpedalen - hvorefter computeren beder indsprøjningen om at levere den mængde benzin der passer til luftmængden. Jo mere luft, jo hurtigere kører motoren. En benzinmotor stoppes ved at afbryde tændingen.
På en dieselmotor reguleres luften slet ikke. Her sprøjter indsprøjtningen den nødvendige mængde dieselolie ind i motoren. Jo mere du træder på speederpedalen, jo mere diesel sprøjtes der ind, og jo hurtigere kører motoren. En dieselmotor stoppes ved at afbryde tilførslen af dieselolie.
Dieselbilen har en langt bedre virkningsgrad end benzinbiler. Du får flere KW ud af hver dråbe brændstof i en diesel. Og snart er der partikelfiltre på de fleste - så skulle de negative virkninger ved dieselbiler være fortid.
Når en dieselmotor har så høj en virkningsgrad, skyldes det bl.a. at den har en meget høj kompression. Langt højere end benzinmotoren. Høj kompression giver højt drejningsmoment ved lave omdrejninger - som netop er typisk for dieselmotorer og brændstoffet forbrænder mere effektivt. Der er ingen tændrør til at give en gnist - som på benzinmotoren. På dieselmotoren komprimeres brænstofblandingen så hårdt, at den antænder af sig selv.
Som et kuriosum kan jeg nævne, at den forbrændingsmotor, hvor man har målt den højeste virkningsgrad nogensinde pr. liter diesel - er en stor B&W/Man 2-takts diesel skibsmotor.
Ringe kendskab til fuel cut-off.
Jeg har spurgt flere venner og bekendte om de kendte til fuel cut-off (jeg oversatte til motorbremsning uden brændstofforbrug). En af dem har tilmed en Opel Corsa Benzin. Ingen af dem havde hørt om det - selvom de alle har så nye biler at sparefunktionen faktisk findes på deres model.Vil du gøre miljøet, og dine familie og venners økonomi en tjeneste, så fortæl det vidt og bredt til alle du kender. De fleste af os kører de samme strækninger dag efter dag, Derfor er det let at finde de steder hvor der kan spares.
Til økonomikørselssiden
Opel Insignia testen
Til Nivå - Fredensborg forsiden...
Enhver form for kopiering af denne hjemmeside er ikke tilladt - læs reglerne her ....