|
Klima - mindre CO2 udledning:
Gør det til en sport at køre økonomisk - og energirigtig. Af John Stæhr© Tidligere bane- og rallykører, pressefotograf, biltester og Tv-producent af Trafikmagasinet Kanal 2 - Opdateret 16.07.2010 Mindre CO2 - bedre klima. Du kan mindske klimabelastningen når du kører bil, og spare penge samtidig. Læs her om baggrunden for økokørsel og få nogle tip om hvordan energirigtig kørsel gøres i praksis. Hvad er økokørsel så for en størrelse. Jo, det er en måde at køre bil på i trafikken, så du udnytter bilens sparefunktioner bedst muligt. Og det er ikke en gang svært, man skal bare tænke på en lidt anden måde. 
Ruten hvor økokørselsforsøget foregik - med Opel Corsa 1,3 CDTI EcoFlex diesel - startede og sluttede i dalen mellem de to bakker (ud for indkørslen ved motorcyklen). Først op da bakken til byen og dreje til højre. Og afslutningsvis med motorbremsning i 5. gear, med fuel cut-off ned ad bakken, startende hvor fotografen står. Foto: John Stæhr©
Opel Corsa 1,3, længere på literen. Læs mere .... Se Instruktionsfilmen .... Der har været en del forvirring om, hvordan man udnytter motorbremsning med fuel cut-off i en moderne bil. Fuel cut-off lukker helt for brændstoffet, når man slipper speederen og bilen er i gear. Et forbrug på 0 liter. Alle nyere biler har denne funktion - både benzin og diesel. Ifølge Færdselsstyrelsen, har de fleste benzinbiler med indsprøjtning haft denne sparefunktion siden katalysatoren blev indført i 1990. Dieselbilerne har først fået fuel cut-off inden for de seneste 10 år. Det skyldes at problemerne med smøring af indsprøjtningspumpen først skulle løses.
Når jeg udelukkende brugte fuel cut-off funktionen, og ikke frigear, kørte jeg 28,57 km/l Men kombinerede jeg fuel cut-off med kørsel i frigear, opnåéde jeg hele 30,03 km/l.. Det svarer til 65,7 km. længere på en tankfuld diesel (45 l. tank). Begge resultater opnået med en gennemsnitsfart på 42 km/t., på en 9,6 km. strækning med varieret hastighed. Men det var svært at holde gennemsnitsfarten, når jeg udelukkende brugte fuel cut-off metoden. Det skyldes, at når man slipper speederen bruger man motorbremsen. Økonomikørsel handler grundlæggende om, at køre med konstant hastighed. Det koster ekstra brændstof at øge farten. Når du har opnået den ønskede hastighed, og nedsætter farten, skal du bruge mere brændstof for at komme op igen. I frigear kan du holde farten, hvis det blot går den mindste smule ned ad bakke. Jeg lavede også målinger af en tænkt persons kørsel, som jeg kaldte "den utålmodige" - altså frisk kørsel uden specielle hensyn til økonomien. Den utålmodige kørte kun 19,23 km/l. Den almindelige bilist - som jeg kaldte "den tålmodige" kørte 21,28 km/l.. Ved at køre i frigear, holde farten i højt gear og bevidst brug af fuel cut-off, kørte jeg altså ca 50 % længere på 1 liter brændstof. For mange, vil det ikke være urealistisk, at opnå Corsaens EU-norm på 27 km/l. Hvis der kun indgår en mindre motorvejsstrækning i din rute. De 21,28 km/l. svarer i øvrigt til Corsaens forbrug på en strækning, hvor 80% køres med 110 km/t. på motorvej - resten, de 20% - er hastigheden ligeligt fordelt mellem 50 - 60 - 80 og 90 km/t.. Det viste sig også, at det mest økonomiske var, at accelerere moderat op til ca. 2.500 o/m. i hvert gear. Og så holde farten i højest mulige gear. Hvilket gear du skal bruge, afhænger af, om du har svært ved at holde farten med næsten neutral speeder. Hvis du har det, er gearet for højt. Motorbrems med fuel cut-off (slippe speederen i gear) bruger du, når du skal nedsætte farten - gerne i kombination med frigear, eller når du kører ned ad en stejl bakke. Hvis din fart øges ned ad bakke i frigear, så sæt i gear og slip speederen. Højt gear, giver mindre motorbremsning. Og bilen kører længere uden at bruge brændstof. Hvorfor ikke bare koble ud? Hvorfor nævner jeg ikke koblingen - kunne du spørge. Kobler man ud i længere tid - belaster man lejet og koblingmembranen (en slags fjeder). Man bliver let det der kaldes "koblingsrytter", som er betegnelsen for en person, der altid hviler ventre fod på koblingspedalen. Det er lidt det samme som folk der ikke bruger håndbremsen, når de parkerer, men sætter bilen i gear. Holder man på en bakke - belaster man tandremmen i motoren. Derfor trækker man først håndbremsen - og sætter derefter i gear. For håndbremser er, sandt at sige, ikke altid så effektive som de har været. Hver gang du trækker håndbremsen justerer du samtidtig bagbremserne. Om frigear: Du kan køre i frigear mange flere steder end du tror - og du kan køre ret langt. Det skal ikke gå ret meget ned ad bakke, før bilen holder farten. Det føles lidt som i en sejlbåd - næsten støjfrit. Problemer med motorbremsning - fuel cut-off. Når du ikke bruger bremsen, er der ikke noget stoplys til at advare dem der kommer bagfra. Og, du har svært ved at holde dine bremseskiver fri for rust - især om vinteren. Hvad er EU-normen? EU-normen er en fælles standard for måling af bilers forbrug. Som alle bilfabrikker bruger, når bilerne skal sælges i Europa. Normen er ikke udtryk for, hvor langt du selv kan forvente at køre på literen. Da målemetoden er ens for alle biler - kan du bruge normen til at sammenligne de forskellige bilers forbrug. Bilfabrikkerne har dog store problemer med utilfredse kunders skuffede forventninger. Hvilket man ikke kan klandre bilproducenterne for. Hvordan kommer jeg til at køre økonomikørsel i det daglige? Det korte svar er: "Du træner". Det lange. I en periode prøver du bevidst - i det daglige - at køre i frigear og bruge motorbremsning med fuel cut-off. Sådan som jeg beskriver det her. Ret hurtigt opdager du, at du gør det helt automatisk - uden at tænke over det. Andet end, når du får brændstofregningen sidst på måneden. Du vil opleve den som behagelig læsning, i forhold til før. Og så er det jo ganske rart, at give sit beskedne bidrag til et forbedret klima. Se hvor økonomiske bilerne er på Færdselstyrelsens hjemmeside (de nyeste er ikke med, bl.a. ovennævnte nye Corsa ECOflex model).
Økokørsel er ikke noget nyt: Da jeg den 18/8 1979 medvirkede i en artikel på BT's bagside om økonomikørsel, blev jeg citeret - lidt provokerende - for at sige: "Det kan du lære af din kone". Men det er ikke helt forkert. Jeg havde, i en måneds tid, kørt rundt med en masse måleudstyr i en lille Lancia for at afprøve "økokørsels-metoder" - eller økonomikørsel som det hed den gang. For at spare på brændstoffet efter oliekrisen, hvor priserne steg - ingen tænkte da på CO2. Ultimativt kørte jeg 22 km/l ved konstant 50 km/t. Hvilket ikke var dårligt på den tid, med datidens dårlige aerodynamik og motorteknik. Normal kørsel i al slags trafik gav 15 km/l. i gennemsnit. Økokørsel gennemført på samme strækning fra Amager, gennem København, til Hørsholm på samme tidspunkt af dagen, gav 18,1 km/l. Det vil sige 20 % længere på 1 liter benzin. Mine forsøg i 1979 viste også, at vindmodstanden begynder at betyde meget for brændstofforbruget ved 80 km/t. Og lige netop 80 km. var jo også max hastighedsgrænsen overalt under oliekrisen i 1973. Hvis vi omsætter vindmodstanden til maritime vindstyrker, når man kører i vindstille vejr, så svarer 80 km/t. til stormende kuling. 100 km/t til stærk storm og 120 km/t til orkan med store bygningsskader over hele landet, hvor folk dårligt kan holde sig oprejst. Ved 130 - 150 km/t er vindmodstanden den samme som en kategori 1 tyfon (hurricane i USA).
Forsøgene viste bl.a. også, at hvis man sætter i frigear ved 80 km/t. på helt plan vej i vindstille, så kører bilen næsten 1 kilometer før den stopper af sig selv. En måling af tomgangsforbruget viste, at jeg kørte 60 km/l i dette frigearsforsøg. Men her burde den benzin jeg brugte til at opnå de 80 km. nok medregnes, vil nogen sige. På den anden side, kører man jo i frigear, når farten skal nedsættes under normal økokørsel. Man kan dele økokørsel op i to ting:
Når det gælder bilen drejer det sig først og fremmest om at have det rigtige dæktryk. Især er det dyrt for dig, hvis dæktrykket er for lavt. Også motoren skal selvfølgelig være i orden. En tagbagagebærer, eller en åbentstående siderude koster også dyrt. Ligesom unødvendige ting i bilen øger vægten og dermed forbruget. Og så naturligvis koldkørsel året rundt. Man bruger generelt mere brændstof om vinteren, fordi motoren er koldere og længere om at blive varm. Så de små ture til supermarkedet koster altså dyrt - især om vinteren. Her kan man tilføje, at motoren ikke er driftvarm bare fordi kølevandsindstrumentet viser det. Også motorolien skal være varm. Det kan godt tage en halv snes kilometer på en vinterdag. Om sommeren er den største energisluger din bils aircondition. Og så din lyst til at træde hårdt på speederen, nu hvor vejene er tørre og med god friktion. 2. Din måde at køre på: Nøgleordene er her forudseenhed, frigear, konstant hastighed og en motor der trækker ubesværet. Og i det hele taget blød kørsel. Kørsel i frigear skal du kun gøre, hvis du er en meget rutineret bilist - det kan ikke anbefales til nye bilister, da det kan indebære en risiko, hvis man kludrer med gearene. Gør det aldrig i tæt trafik. Undgå kraftige accelerationer og følg trafikken stille og roligt. Undgå at motoren sejtrækker. Især i de høje gear trækker motoren tungt, hvis man forsøger at øge farten. Jo tungere motoren trækker, jo mere brændstof bruger den. Det tager længere tid at opnå fartforøgelsen i højt gear - for motoren trækker tungt i længere tid. Skift til lavere gear, når du skal accelerere, så går det hurtigere. Det skal føles som om motoren trækker ubesværet - løber let. Og lad være med at træde hårdere på speederen end nødvendigt. Træder du hårdt på speederen i højt gear, vil du opleve at det ikke rigtig får noget ud af det. Andet større brændstofforbrug. Når du har nået din fart, så skift til højere gear. Spring gerne direkte fra tredje til femte gear. Det er utroligt så lidt motorkraft der skal til, for at holde en konstant fart på 80 kilometer i timen. Hold god afstand til den forankørende, det giver flexibilitet i forhold til de hastighedsændringer denne foretager. Hvis det er muligt, så find et "hul" i trafikken, hvor den forankørende ligger 2 - 400 meter foran dig, og hvor du ikke har en bilkø bag dig. Det kan ofte lade sig gøre på motorvej. Kan man holde en jævn hastighed, uden konstant overvågning af speedometeret? Ja det kan man. Lyt til motoren, den har forskellige "toner" ved forskellige hastigheder. Mange mennesker er musikalske. Kan du slippe af sted med at accelerere ned ad en bakke, og lade farten falde en smule op ad den næste bakke, er der besparelser at hente. Men vent eventuelt med at skifte til højere gear til du har nået bakketoppen. Lad farten fortsat falde lidt opad. Er det en meget lang bakke, du er på vej ned af, så sæt i frigear - du vil ofte opleve, at farten øges, så du må bremse. På moderne biler sætte du i gear og slipper speederen. Frigears-metoden kan ikke anbefales ved bjergkørsel. Når man bruger "motorbremsen" ved normal kørsel, bruger motoren brændstof på de lidt ældre biler. Hvorimod bilen går ufatteligt langt på literen i tomgang. Skal du bremse og har din bil "fuel cut-off" ved deceleration, så lad bilen blive i gear, slip speederen og brug motorbremsen. Denne sparefunktion har alle nyere biler, benzin eller diesel, haft - i hvert fald - de sidste 10 år. Jeg ved godt, at det almindelige råd er, altid at skifte til højere gear så hurtigt som muligt. Men mange biler har meget høje 4. og 5. gear. Så ved lave hastigheder, op ad bakke eller i stærk modvind, vil bilen sejtrække i højt gear. Du må altså vurdere om gearingen passer til din fart, før du skifter op i gear. Hertil kommer, at det kan være svært at overholde f.eks. 50 km/t. i højt gear. Det er afgørende for dit valg af gear, hvor godt bundtræk din bil har. Dieselbiler har generelt et bedre bundtræk. Og kan køres i højere gear end benzinbiler uden at sejtrække. Hold omdrejningerne nede, hvis du vil køre langt på literen i en diesel. Stop aldrig motoren mens bilen kører - det er vigtigt at huske på. Man kan - af gammel vane - komme til at hive tændingsnøglen ud, og så låser ratlåsen. Høj hastighed koster: Vore hastighedsgrænser er først og fremmest til for trafiksikkerheden. Men med det nye begreb "økokørsel", får de yderligere en vigtig betydning. Ud fra et økokørsels-synspunkt, burde hastighedsgrænsen over alt være max 80 km/l. Det er selvfølgelig urealistisk at få dét indført - og måske heller ikke lige det jeg selv drømmer om. Stop and go - koster: Noget der virkelig koster meget brændstof er, hvis trafikken ikke glider jævnt. Hvis der ikke er ordentlige grønne bølger osv.. Stop and go-kørsel, af den ene eller anden grund, vil modarbejde intentionerne i transportministerens økokørsel kampagne. Den bedste bezinøkonomi opnår man nemlig, hvis man kan holde en konstant hastighed. Tabe lidt fart op ad bakke og øge lidt ned ad bakke. Men det kan være svært at køre konstant i den moderne tætte trafik, fordi der er så mange forskellige typer trafikanter på vejene. Især de meget aggressive og hurtigtkørende bilister koster samfundet dyrt i øget brændstofforbrug, fordi de skaber så meget uro i trafikken for alle andre. Det samme kan man sige om de bilister der kører for langsomt på motorvej. Lad os tage et eksempel: Du vil gerne overholde de 110 km/t. på motorvej. Du nærmer dig en langsommere bil, men du kan ikke komme ud i ovehalingssporet, og må bremse op. I overhalingssporet kommer der en anden bilist blæsende med 130 - 140 km/t.. Hvis nu de hurtigste kørte de 110 km/t. som skiltene viser, ville trafikken glide meget mere brændstof-økonomisk og sikkert. Den vigtige forudseenhed: Der er mange situationer hvor man sagtens kan forudse, at man længere fremme skal holde stille, f.eks.ved rødt lys. Hvis man kan se en lyskurv der viser grønt i lang tid på god afstand, så er det ikke svært at gætte, at den nok vil være rød, når man selv når der hen. Et godt tegn på snarligt gult/rødt, er hvis fodgænger lyset skifter til rødt. Hvis du bedriver økokørsel, så sætter du i frigear og lader bilen rulle farten af sig det sidste stykke. Der er mange steder hvor man kan bruge denne teknik. Kan du se, at der er et byskilt længere fremme med max 50 km.. Eller kommer du til et sving hvor hastigheden skal nedsættes, så lad bilen rulle ned i fart og brems det sidste af med bremsen. Men lad være med at bruge teknikken, hvis det kun er dig selv der skal stoppe, eller dreje af. Det sinker de bilister der ligger bag dig. Brug dine spejle, økokørsel kræver en god del situationsfornemmelse. Hører du til dem der bremser hårdt i sidste øjeblik, så mærk hvor varme dine bremser bliver. Varmen er betalt af dig - til rekordhøje brændstofpriser - det er fyring for fuglene. Kørsel i frigear er virkelig noget der giver besparelser og mindsker udledningen af drivhusgasser. I modsætning til at holde stille i tomgang - som øger udledningen unødigt. Moderne biler er uhyre startvillige, og ikke som i gamle dage, hvor bilerne ikke altid ville starte, en frygt der stadig kan sidde i os "gamle" bilister. Du kan altså roligt standse motoren når der er længere stop i trafikken. Økokørsel kan give problemer: Når du nu skal til at køre økokørsel, så vil du nok møde en del vrede bilister. Så forbered dig på, at det ikke bliver let. Måske skulle transportministeren lige snakke med politiet først, inden hun sætter sin kampagne på skinner. Økokørere vil helt sikkert få brug for hjælp. Måske skulle Økokørere have en lille mærkat bag på bilen, så andre kan se hvorfor de kører som de gør. Og så vil jeg ikke anbefale mænd, at de udfordrer deres koner i økokørsel. De vil blive slået med flere længder. Men hvad med at lade det komme an på en prøve - der er måske en chance. Resultatet ses let på de månedlige benzin-regninger. Hvor stor er så interessen for økokørsel i Danmark? I 2010 - indtil 20. april - har der været 211 besøg på denne økonomikørselsside. Det er ca. 50 om måneden i gennemsnit - ikke meget, når man tænker på, at denne hjemmeside ligger blandt de første i Google, når man søger på "Økonomikørsel" eller "Økokørsel". Og sjovt nok, var der flest besøg i januar (74 stk.), hvor benzinen var 50 øre billigere. Kan det skyldes nytårsforsæt? Enhver form for kopiering af denne hjemmeside er ikke tilladt - læs reglerne her .... Til Nivå - Fredensborg forsiden... |
||||||||||||||||||||||||
